Har du nogensinde siddet til en jobsamtale og fået spørgsmålet "Hvad forventer du i løn?" uden at ane, hvad stillingen betaler? Det bliver der efter planen lavet om på fra 1. januar 2027.
Hvornår gælder reglerne?
Reglerne gælder først, når Folketinget har vedtaget loven. Efter planen træder den i kraft 1. januar 2027. EU's egen frist var 7. juni 2026, men Danmark har valgt at give arbejdspladserne et halvt år ekstra til at blive klar.
| Dato | Hvad sker der |
|---|---|
| 1. januar 2027 | Planlagt ikrafttræden: Du får ret til at kende lønnen, før I forhandler |
| Efteråret 2026 | Lovforslaget ventes fremsat i det nye folketingsår |
| 7. juni 2026 | EU's oprindelige frist for at indføre reglerne |
| 24. marts 2026 | Folketingsvalg forsinker behandlingen |
| 26. februar 2026 | Beskæftigelsesministeriet sender lovforslaget i høring |
Detaljer kan stadig ændre sig under behandlingen i Folketinget. Hovedindholdet ventes dog at ligge fast, fordi loven gennemfører et EU-direktiv og er aftalt med arbejdsmarkedets parter.
Det har du krav på at få at vide
Du har ret til at kende lønnen, før den skal forhandles. Det skal sikre, at du ikke går blindt ind i forhandlingen.
- Startløn eller interval. Et konkret beløb eller et spænd fra–til for netop det job.
- Overenskomst. Er jobbet dækket af en overenskomst, skal arbejdsgiveren fortælle, hvilke lønbestemmelser der gælder.
- I tide. Oplysningerne skal komme i løbet af rekrutteringen, fx i jobannoncen eller senest til første samtale.
Lønnen skal desuden fastsættes ud fra objektive og kønsneutrale kriterier. Jobannoncen skal også være kønsneutral.
Står lønnen så i jobannoncen?
Ikke nødvendigvis. Det danske lovforslag kræver kun, at du får lønnen at vide undervejs, f.eks. til første samtale. Arbejdsgiveren vælger selv, om den skal stå i annoncen.
Du vil måske læse andre steder, at alle jobannoncer skal have et lønspænd fra 2027. Det står ikke i høringsudkastet.
Mange arbejdsgivere vil sandsynligvis skrive lønnen i annoncen alligevel, fordi de skal oplyse den senere uanset hvad. Står den ikke der, er det helt i orden at spørge, inden du bruger tid på en ansøgning:
"Inden jeg søger: Hvad er lønintervallet for stillingen?"
Fra 2027 er det et spørgsmål, du har krav på at få svar på, før I forhandler.
Din kommende chef må ikke spørge, hvad du tjener
"Hvad får du i løn i dag?" bliver et forbudt spørgsmål til jobsamtalen. Tanken er, at en lav løn ikke skal følge dig fra job til job.
Du må stadig gerne selv fortælle, hvad du tjener, hvis det styrker din sag. Men du skal ikke. Bliver du alligevel spurgt, kan du styre samtalen hen på det nye job:
| Hvis du bliver spurgt | Kan du svare |
|---|---|
| Hvad tjener du i dit nuværende job? | Jeg vil hellere tale om, hvad denne stilling er værd. Hvad er jeres løninterval? |
| Hvad var din løn hos din sidste arbejdsgiver? | Min forventning til denne stilling ligger på [beløb] kr. inkl. pension. |
| Kan du sende din seneste lønseddel? | Den vil jeg ikke dele, men jeg fortæller gerne, hvad jeg forventer. |
Indtil reglerne træder i kraft, må arbejdsgiveren godt spørge. Svarene ovenfor virker alligevel, også i dag.
Bryder en arbejdsgiver reglerne efter 1. januar 2027, kan du som ansøger få en godtgørelse efter ligelønsloven. Kontakt din fagforening, hvis du oplever det.
Sådan bruger du lønnen i forhandlingen
Et løninterval er dit udgangspunkt, ikke dit loft. Brug det sammen med data om, hvad dit fag typisk betaler.
- 1. Tjek, om pensionen er med. Et beløb med og uden pension kan ligge flere tusinde kroner fra hinanden. Spørg, hvis det ikke fremgår.
- 2. Sammenlign med markedet. Slå dit fag op på Jobpunkts lønsider. En sygeplejerske tjente fx typisk 47.000 kr. om måneden inkl. pension i 2024, og halvdelen lå mellem 42.300 og 53.000 kr.
- 3. Find din plads i spændet. Spørg, hvad der afgør, om man lander i toppen eller bunden. Arbejdsgiveren skal bruge objektive kriterier, så der bør være et svar.
- 4. Forhandl hele pakken. Ligger lønnen fast efter overenskomst, kan der være plads til tillæg, pension, ekstra fridage eller uddannelse. Se også guiden til, hvordan du forhandler løn.
Når du er ansat: Du kan se, hvad kollegerne tjener
Reglerne gælder ikke kun jobsamtalen. Når du er ansat, kan du bede om:
- dit eget lønniveau
- gennemsnitslønnen fordelt på køn for kolleger, der laver samme arbejde eller arbejde af samme værdi
- de kriterier, arbejdspladsen bruger til at fastsætte løn
Arbejdsgiveren skal svare skriftligt inden for to måneder. Du må også frit fortælle andre, hvad du selv tjener. Det kan arbejdsgiveren ikke forbyde.
Tjekliste til din næste jobsøgning
- Find ud af, hvad dit fag typisk betaler, før du søger.
- Kig efter løn i jobannoncen. Står den der ikke, så spørg.
- Tjek, om beløbet er med eller uden pension.
- Forbered et svar, hvis du bliver spurgt om din nuværende løn.
- Hav dit eget beløb klar til forhandlingen, inkl. pension.
- Spørg, hvad der afgør, hvor i lønspandet du lander.
Kilder
- PwC: Dansk lovforslag om ændring af ligelønsloven
- Dansk Erhverv: Løngennemsigtighed – her er det vigtigste, du skal vide
- Poul Schmith: Forslag til nye regler for gennemførelse af løngennemsigtighedsdirektivet
- Finansforbundet: Gennemsigtighed om løn fra januar 2027
- Danske Advokater: Ny ligelønslov rejser spørgsmål
Artiklen er generel information og ikke juridisk rådgivning.
