De fleste forbereder sig mere på jobsamtalen end på lønsamtalen. Det er ærgerligt, for et par tusind kroner mere om måneden i dag bliver til rigtig mange penge over en karriere. Den gode nyhed er, at lønforhandling mest handler om forberedelse. Her er syv trin, der gør dig klar, uanset om du skal forhandle løn i et nyt job eller til den årlige lønsamtale.
1. Find ud af, hvad folk i dit fag tjener, og hvordan lønnen fastsættes
Du kan ikke forhandle godt uden at kende niveauet. Start med officielle tal i stedet for rygter og gæt. Danmarks Statistik opgør hvert år lønnen for hundredvis af fag, og vi har samlet tallene for en række fag på vores lønsider.
Læg især mærke til to tal: medianen, som er lønnen i midten, og spændet mellem den lavest og den højest betalte fjerdedel. Spændet viser, hvor forskellig lønnen er i dit fag. Men hvor meget af forskellen, du selv kan forhandle dig til, afhænger af, hvordan lønnen fastsættes. Groft sagt findes der tre modeller:
Fast løn efter overenskomst – typisk i det offentlige
Lønnen følger i høj grad overenskomstens løntrin, og forskellene skyldes især anciennitet, vagttillæg og tillæg for særlige funktioner.
- Politibetjente: halvdelen tjener mellem 41.900 og 49.900 kr. om måneden
- Sygeplejersker: 42.300–53.000 kr.
- Jordemødre: 40.200–51.800 kr.
Her handler forhandlingen mest om tillæg, og ofte forhandler tillidsrepræsentanten på jeres vegne.
Mindsteløn plus personligt tillæg – typisk for mange håndværkere
I mange private overenskomster ligger en mindsteløn fast, mens resten aftales personligt med arbejdsgiveren.
- Elektrikere: 44.700–56.500 kr.
Her er der reelt noget at forhandle om, men inden for en ramme.
Individuel løn – typisk for private funktionærer
Lønnen aftales i høj grad mellem dig og arbejdsgiveren, og spændet er derfor stort.
- Revisorer: 50.700–79.000 kr. Et spænd på over 28.000 kr. om måneden
Her gør forberedelse og forhandling den største forskel. Et eksempel: blandt revisorer er medianen ca. 66.900 kr. for mænd og ca. 59.300 kr. for kvinder. Forskellen skyldes flere ting, fx stilling og erfaring, men den viser, hvor meget lønnen kan variere, når den aftales individuelt.
Find ud af, hvilken model der gælder for dig. Så ved du, om du skal gå efter tillæg, et personligt tillæg eller hele lønnen.
2. Sammenlign de rigtige tal
Et klassisk fejltrin er at sammenligne æbler og pærer. Vores lønsider viser løn inkl. pension og før skat, fordi det er sådan Danmarks Statistik opgør den. Et jobtilbud står ofte som løn uden pension.
Eksempel: Et tilbud på 42.000 kr. om måneden plus 12 % i pension svarer til ca. 47.000 kr. i alt. Tjek derfor altid, om et tal er med eller uden pension, før du vurderer, om det er højt eller lavt.
3. Vid, hvad der kan forhandles
I det offentlige ligger grundlønnen fast, men tillæg for kvalifikationer, ansvar og særlige funktioner forhandles lokalt og kan gøre en stor forskel.
I det private er der typisk mere frihed. Ud over lønnen kan du forhandle om:
- pension
- bonus eller resultatløn
- ekstra fridage eller fleksible arbejdstider
- hjemmearbejde
- efteruddannelse og kurser
- telefon, internet og andre goder
Tænk hele pakken igennem på forhånd, så du ved, hvad der betyder mest for dig.
4. Vælg det rigtige tidspunkt
Der er især tre gode tidspunkter at forhandle løn på:
- Når du får et jobtilbud. Her står du stærkest, fordi arbejdsgiveren gerne vil have dig. Forhandl, før du skriver under.
- Til den årlige lønsamtale eller medarbejderudviklingssamtale. Forbered dig i god tid, og bed om lønsamtalen som et selvstændigt punkt.
- Når dit job ændrer sig. Har du fået nye opgaver, mere ansvar eller en ny uddannelse, er det et naturligt tidspunkt at tage lønnen op.
5. Byg din sag
En god lønforhandling handler om, hvad du bidrager med, ikke om hvad du har brug for. Skriv tre til fem konkrete punkter ned:
- Resultater, du har skabt, gerne med tal.
- Opgaver og ansvar, du har fået siden sidste lønforhandling.
- Kompetencer og uddannelse, der gør dig mere værd.
- Hvad folk i tilsvarende job tjener, fra de officielle tal.
Øv dig i at sige dem højt. Det lyder enkelt, men gør en stor forskel, når du sidder i samtalen.
6. Sig et konkret tal, og start lidt højt
Den, der nævner et tal først, sætter ofte rammen for resten af samtalen. Kom med et konkret beløb i stedet for et vagt ønske om "lidt mere", og læg dig lidt over det, du i virkeligheden håber at ende på. Så er der plads til at mødes.
Brug spændet fra lønstatistikken, især hvis din løn aftales individuelt: Har du erfaring og gode resultater, er det rimeligt at sigte mod den øverste del af spændet. I det offentlige handler forhandlingen oftere om, hvilke tillæg du kan få, og her kan din tillidsrepræsentant hjælpe.
7. Når svaret er nej
Et nej er sjældent et endeligt nej. Spørg roligt, hvad der skal til for at nå det ønskede niveau, og aftal hvornår I tager snakken igen. Hvis lønnen ikke kan rykke sig, så undersøg om noget andet i pakken kan, fx pension, fridage eller efteruddannelse.
Få altid det, I aftaler, på skrift.
Tjekliste før lønsamtalen
- Jeg kender medianen og spændet for mit fag.
- Jeg ved, om min løn følger overenskomsten, har et personligt tillæg eller aftales individuelt.
- Jeg ved, om de tal, jeg sammenligner med, er med eller uden pension.
- Jeg har skrevet 3–5 argumenter ned.
- Jeg har et konkret tal, og et tal jeg ikke går under.
- Jeg ved, hvad jeg ellers vil forhandle om, hvis lønnen står fast.
- Jeg har spurgt min fagforening eller tillidsrepræsentant om råd.
