Senest opdateret 27. september 2026
Handels- og brugervilkår
Vilkårene gælder for virksomhedskonti, gratis stillingsopslag og de tilkøbsydelser, Jobpunkt tilbyder.
Hvem omfatter vilkårene
Disse vilkår gælder for virksomheder, der opretter en konto på jobpunkt.dk for at slå stillinger op eller tilkøbe ydelser. Ved at oprette en konto eller afgive en bestilling accepterer virksomheden vilkårene her. Al kontakt og bestilling sker på jobpunkt.dk, og du kan nå os på kontakt@jobpunkt.dk.
Gratis stillingsopslag
Et standard stillingsopslag er gratis. Det omfatter oprettelse, visning på Jobpunkt og automatisk optagelse i Google Jobs. Opslaget er aktivt i 30 dage fra oprettelse eller frem til en angivet ansøgningsfrist, hvis den kommer før, og kan forlænges med ét klik, så længe stillingen er ledig. Det gratis opslag forbliver gratis, også når tilkøbsydelser tilbydes.
Tilkøbsydelser og annoncering
Udover det gratis opslag tilbyder Jobpunkt tilkøbsydelser, der til enhver tid fremgår ved bestillingen på siden. Ydelserne kan bl.a. omfatte: fremhævelse af jobannoncer, udvidet profilvisning for virksomheden, ekstern annoncering herunder på sociale medier som Meta-platformene, samt andre digitale værktøjer. Priser, omfang og løbetid fremgår af den konkrete bestilling, og den til enhver tid gældende prisliste har forrang for en ældre pris her på siden.
Priser og betaling
Alle priser for tilkøbsydelser angives i danske kroner (DKK) eksklusiv moms og gælder for den enkelte bestilling. Betaling trækkes ved bestilling via en certificeret betalingsformidler. Jobpunkt opbevarer ikke betalingskortoplysninger; de håndteres udelukkende af betalingsformidleren. En bestilling er bindende, når betalingen er gennemført.
Levering
Tilkøbsydelser leveres digitalt og sættes i værk snarest efter modtaget betaling, normalt samme dag. Ekstern annoncering på sociale medier afhænger af det pågældende medies egne systemer og gennemføres i den forbindelse.
Annullation og fortrydelsesret
Som udgangspunkt omfatter tilkøbsydelserne erhvervskøb til brug for virksomhedens rekruttering, og der er derfor ikke lovpligtig fortrydelsesret. Når en ydelse er sat i værk – f.eks. er en annonce publiceret eller en fremhævning aktiveret – er beløbet fortabt. En bestilling kan kun annulleres, før ydelsen er sat i værk, og da kun mod et eventuelt dækningsbidrag for allerede udført arbejde.
Hvis en ekstern annonce afvises
Hvis en ekstern annonce, som Jobpunkt har bestilt på virksomhedens vegne (f.eks. på Meta), afvises eller fjernes af det pågældende medie fordi indholdet overtræder mediets retningslinjer, refunderes det anvendte annoncebeløb. Af refusionen fratrukkes dog de til enhver tid gældende gebyrer til Jobpunkt, da Jobpunkt har udført sit arbejde med at opsætte og udgive annoncen, uagtet at virksomhedens indhold ikke har overholdt mediets retningslinjer. Det gælder også, hvis afvisningen skyldes indhold i selve stillingsopslaget eller virksomhedsprofilen, som Jobpunkt har modtaget fra virksomheden. Sker der nedbrud eller tekniske fejl hos et tredjepartsmedie, yder Jobpunkt i stedet genkørsel af annonceringen eller et tilsvarende antal visninger, men er ikke erstatningsansvarlig herfor.
Virksomhedens ansvar for indhold
Virksomheden er ansvarlig for indholdet i sine stillingsopslag, profiltekst og øvrige oplysninger, som Jobpunkt modtager til brug for opslag og tilkøbsydelser, herunder at indholdet overholder gældende ret, herunder ligelønslovgivning og forbud mod diskriminerende annoncer, samt de retningslinjer, der gælder for tredjepartsmedier, Jobpunkt annoncerer på. Jobpunkt forbeholder sig ret til at afvise eller fjerne indhold, der er åbenbart ulovligt, vildledende eller i strid med mediernes retningslinjer.
Varighed og ophør
En virksomhedskonto gælder, indtil den slettes. Tilkøbsydelser gælder for den angivne løbetid eller, for engangsydelser, indtil ydelsen er leveret. En konto kan når som helst slettes, hvorved fremtidige opslag og aktive tilkøbsydelser ophører; allerede betalte ydelser forløber dog til udløb efter disse vilkår. Ved væsentlig misligholdelse, herunder gentagne overtrædelser af retningslinjer, kan Jobpunkt lukke kontoen og inddrage aktive tilkøbsydelser uden refusion.
Ansvar og begrænsning
Jobpunkt yder tjenesten med almindelig faglig omhu. Jobpunkt hæfter ikke for indirekte tab, tabt fortjeneste eller følgeskader. Jobpunkts samlede hæftelse over for en virksomhed er begrænset til det beløb, virksomheden har betalt for den konkrete ydelse inden for de seneste 12 måneder. Dette gælder ikke, hvis skaden skyldes forsætlige eller groft uagtsomme handlinger fra Jobpunkts side.
Ændringer
Jobpunkt kan opdatere disse vilkår med rimeligt varsel. Gældende vilkår fremgår altid her på siden. Igangværende tilkøbsydelser fortsætter efter de vilkår, der gjaldt ved bestillingen.
Klage og kontakt
Har du spørgsmål til vilkårene eller en bestilling, kan du skrive til kontakt@jobpunkt.dk. Som erhvervskunde kan du ikke indbringe købsklager for Forbrugerklagenævnet, men eventuelle tvister afgøres ved de almindelige danske domstole med København som værneting.