Du skal til et svært møde med din chef. Måske handler det om en lønaftale, der ikke er skrevet ned, eller om en tone, du ikke kan acceptere. Du overvejer at trykke optag på telefonen uden at sige det.
Men må du det?
Svaret har to dele. Den ene handler om straffeloven, den anden om dit ansættelsesforhold. Her får du begge dele forklaret.
Hvad siger straffeloven?
Reglerne står i straffelovens § 263, stk. 2. Her er det strafbart ved hjælp af et apparat at aflytte eller optage samtaler mellem andre eller forhandlinger i et lukket møde, som man ikke selv deltager i. Straffen er bøde eller fængsel i op til 6 måneder og kan blive højere under særligt skærpende omstændigheder.
Det afgørende er altså, om du selv er med i samtalen.
| Situation | Strafbart? |
|---|---|
| Du optager et møde mellem dig og din chef | Nej |
| Du optager en telefonsamtale, du selv fører med din chef | Nej |
| Du optager et personalemøde, du selv deltager i | Nej |
| Du lader telefonen optage i mødelokalet, efter du selv er gået | Ja |
| Du gemmer en optager på din chefs kontor | Ja |
Det gælder også, selvom du ikke fortæller de andre, at du optager. Men at noget ikke er strafbart, betyder ikke, at det altid er i orden over for din arbejdsgiver. Det kommer vi til nu.
Kan du blive fyret for det?
Som ansat har du en loyalitetspligt over for din arbejdsgiver. Spørgsmålet er, om en skjult optagelse bryder den. Det tog Højesteret stilling til i en principiel dom den 19. august 2019 (sag BS-42617/2018).
Sagen kort: En kundekonsulent optog i hemmelighed et møde med sin arbejdsgiver for at dokumentere en mundtlig aftale om sine ansættelsesvilkår. Han blev bortvist, fordi han havde kastet med en computermus under mødet. Da arbejdsgiveren senere under retssagen fik kendskab til optagelsen, bortviste de ham igen, nu med henvisning til optagelsen. Landsretten fandt den anden bortvisning berettiget, men Højesteret nåede det modsatte resultat. Begge bortvisninger var uberettigede, og den ansatte fik erstatning og godtgørelse.
Højesteret slog fast, at det beror på en konkret afvejning af hensynet til den ansatte over for hensynet til arbejdsgiveren og andre berørte. Der skal blandt andet lægges vægt på:
- Formålet og baggrunden. Havde du særlig anledning til at sikre dig bevis for, at dine rettigheder blev tilsidesat?
- Indholdet. Hvilke oplysninger forventede du at optage? Handler det om rent private forhold, eller om oplysninger, der burde være fortrolige af hensyn til virksomheden eller andre?
I den konkrete sag var hverken optagelsen eller brugen af den i retssagen en misligholdelse. Den kunne derfor hverken begrunde bortvisning eller opsigelse.
Vigtigt: Dommen giver ikke frit løb til at optage alt. Den siger, at det skal vurderes i hvert enkelt tilfælde. En optagelse uden en saglig grund, eller af fortrolige forretningsforhold, kan stadig være en misligholdelse.
Hvornår er det typisk i orden – og hvornår er det risikabelt?
Ud fra straffeloven og Højesterets dom kan man stille situationerne op sådan. Husk, at det altid er en konkret vurdering.
| Typisk stærkere grundlag | Typisk mere risikabelt |
|---|---|
| Du vil dokumentere en mundtlig aftale om løn eller vilkår, som chefen ikke vil bekræfte skriftligt | Du optager rutinemæssigt alle møder "for en sikkerheds skyld" |
| Du oplever chikane, trusler eller krænkende adfærd, når ingen andre er til stede | Samtalen handler om fortrolige forretningsforhold, kunder eller kollegers private forhold |
| Du skal til en tjenstlig samtale eller en samtale om afsked, hvor du vil kunne bevise, hvad der blev sagt | Din chef eller arbejdspladsen har udtrykkeligt bedt om, at der ikke optages |
| Du har tidligere oplevet, at aftaler bliver "glemt" eller ændret | Du vil bruge optagelsen til at udstille chefen over for andre |
Jo mere optagelsen handler om at beskytte dine egne rettigheder, og jo mindre den rammer andres fortrolige eller private forhold, jo stærkere står du.
Hvad må du bruge optagelsen til?
At du må optage, betyder ikke, at du må gøre hvad som helst med optagelsen. Hold dig til det formål, du optog den til.
Det er typisk i orden at:
- lytte til den selv, så du kan huske, hvad der blev sagt
- dele den med din fagforening, din advokat eller en anden rådgiver, der skal hjælpe dig
- bruge den som bevis i en sag om dine rettigheder, f.eks. i retten. I Højesterets sag blev en udskrift af optagelsen fremlagt i retten, og det var ikke en misligholdelse
Det bør du ikke:
- dele den på sociale medier eller med kolleger, venner eller pressen
- afspille den for folk, der ikke har noget med sagen at gøre
Videregiver du optagelsen, og indeholder den oplysninger om din chefs eller andres private forhold, kan det være strafbart efter straffelovens § 264 d. En optagelse er desuden en behandling af personoplysninger, og databeskyttelsesreglerne kan også sætte grænser for, hvordan den må bruges og deles. I den konkrete sag fandt Højesteret, at optagelsen og den efterfølgende brug af den var i overensstemmelse med databeskyttelsesreglerne.
Gode råd, før du trykker optag
En skjult optagelse kan også skade tilliden mellem dig og din chef, hvis den bliver opdaget. Overvej derfor, om der er en anden vej til det samme mål.
- Spørg, om du må optage. "Har du noget imod, at jeg optager samtalen, så jeg er sikker på at huske det hele?" er en helt legitim bemærkning.
- Tag en bisidder med. Til svære samtaler kan du ofte have en tillidsrepræsentant, en kollega eller en fra fagforeningen med. Spørg på forhånd.
- Få det på skrift. Send en mail efter mødet: "Tak for mødet. Som jeg forstod det, aftalte vi ..." Protesterer chefen ikke, har du et godt bevis. Det gælder også, når I fx har aftalt hjemmearbejde eller firmabil.
- Skriv noter. Skriv ned, hvad der blev sagt, så hurtigt som muligt efter mødet, med dato og klokkeslæt.
- Tal med din fagforening. Er du i tvivl, så få råd, før du optager, og især før du bruger optagelsen.
Vælger du alligevel at optage i skjul, så gør det kun i samtaler, du selv deltager i, kun med et sagligt formål, og opbevar optagelsen sikkert.
Er tilliden til din chef helt væk, kan det være tid til at se dig om efter noget nyt. Se ledige job på Jobpunkt, eller læs, hvordan du skriver en ansøgning, der giver samtale.
Kilder
- Højesteret: Bortvisning var uberettiget, sag BS-42617/2018, dom af 19. august 2019
- Retsinformation: Lov nr. 1719 af 27. december 2018 om ændring af straffeloven (§ 263)
- Kromann Reumert: Medarbejders hemmelige lydoptagelse berettigede ikke bortvisning
- Dansk Erhverv: Højesteret udtaler sig om medarbejders skjulte lydoptagelse
Artiklen er generel information og ikke juridisk rådgivning. Er du i tvivl om din konkrete situation, så kontakt din fagforening eller en advokat.
