Colosseum Tandlægerne · Aarup
Tandlæge eller Tandplejer til Aarup
Tandplejer eller tandlæge søges
Til vores klinik i Aarup, hvor vi lige er flyttet sammen under ét tag.
Hej
Vi er en klinik i rivende udvikling og søger derfor en ny kollega. Vi leder efter en tandplejer 4-5 dage om ugen eller en tandlæge 2-4 dage om ugen. Måske er det dig?
Det får du hos os
• Egne patienter, som du følger over tid
• En stor og flot klinik, som vi er ved at gøre til vores egen
• Mulighed for at tage JUS på et år, hvis du er tandlæge
• Kolleger, der er hjælpsomme, initiativrige og gode til at grine sammen
Ny klinik, nye muligheder
Vi er netop slået sammen i én stor og flot klinik, og vi glæder os meget til at indrette os og sætte vores fælles præg på stedet. Kommer du med nu, er du med til at forme både klinikken og hverdagen fra starten. Det er en sjælden chance for at få indflydelse på, hvordan vi arbejder, og hvordan vi vil have det sammen.
Tag din JUS på ét år
Er du tandlæge, kan du tage din JUS på et år hos os. Du får en hverdag med høj faglighed, erfarne kolleger at sparre med og masser af patienter, så du kommer godt fra start i dit arbejdsliv.
Vi glæder os til mandag
Hos os lægger vi stor vægt på, at alle går glade på arbejde og glade hjem igen. Vi er en dejlig flok søde kolleger, der hjælper hinanden, tager initiativ og hygger os sammen. Den gode stemning smitter af på patienterne, og det kan mærkes, når de træder ind ad døren.
Stor kæde, små afstande
Colosseum Tandlægerne Danmark er en del af Colosseum Dental Group, der har tandklinikker i 11 europiske lande. Vores klinikker har hver deres historie, medarbejdere og lokale forankring. Samtidig er de en del af et fællesskab, hvor vi deler viden og hjælper hinanden med at blive bedre. Derfor investerer vi i efteruddannelse for alle faggrupper, så du hele tiden kan udvikle dig og holde dig opdateret på fagets nyeste viden. I administrationen arbejder vi for at skabe gode rammer for klinikkerne, så vores kolleger kan koncentrere sig om at tage sig godt af patienterne. Vi er stolte af at være Great Place to Work-certificeret og lægger vægt på tillid, fællesskab og plads til udvikling.
Er det dig, vi mangler?
Du er uddannet tandplejer eller tandlæge, og du har lyst til at levere et godt stykke arbejde og udvikle dig. Du har en høj faglighed, passion for faget og har patienten i fokus. Vi søger en kollega, der er hjælpsom og initiativrig, og som har lyst til at skabe en god hverdag i en ny klinik sammen med os.
Praktisk
• Colosseum Tandlægerne Aarup, Søndergade 2, 5560 Aarup.
• Opstart efter aftale
• Vi indkalder løbende til samtaler og lukker stillingen, når vi har fundet den rette.
Spørgsmål til stillingen? Tag fat i os
Skriv til klinikleder Julie Hjermitslev på mail Julie.Hjermitslev@colosseumklinikken.dk.