GML HR · Kolding
Studentermedhjælper til GML A/S
Drømmer du om et udfordrende studiejob, hvor du kan udvikle dig både fagligt og personligt og omsætte teori til praksis? Og er du nysgerrig, ambitiøs og struktureret? Så er det måske dig, vi søger til vores team i Kolding.
Stillingen er på cirka 8 timer om ugen.
Det får du hos GML
GML er et konsulenthus med speciale i executive search, search & selection samt organisationsudvikling. Vi er 20 medarbejdere fordelt på kontorer i Kolding, Odense og Aarhus, hvor vi har til fælles, at etik, tillid og høj faglighed er centrale værdier i vores arbejde.
Hos GML bliver du en del af en virksomhed med en humoristisk og uformel omgangstone, hvor samarbejde, ansvarlighed og hjælpsomhed vægtes højt. Du får grundig oplæring og mulighed for at arbejde tæt sammen med erfarne konsulenter og researchere.
Du får:
• Fleksible arbejdstider, der kan tilpasses dit studie
• Relevant erhvervserfaring inden for rekruttering og organisationsudvikling
• Mulighed for at omsætte teori til praksis
• En inkluderende og dynamisk arbejdskultur
• Indblik i forskellige brancher og virksomheders strategiske udfordringer
Et udfordrende og spændende studiejob
Du kommer til at arbejde tæt sammen med vores researchere og konsulenter om rekrutterings- og kundeprojekter på tværs af brancher som energi, IT & teknologi, industri, retail, byggeri og mange flere.
Dine opgaver vil blandt andet omfatte:
• Udarbejdelse af stillingsannoncer, kandidatbriefs og kandidatpræsentationer
• Virksomheds-, markeds- og brancheanalyser
• Administrativ support til konsulenterne, herunder udsendelse af test og koordinering
• Marketing- og grafiske opgaver, fx i Canva
• Projektopgaver, hvor du fungerer som administrativ tovholder
• Vedligeholdelse af data og systemer
Kollegaen vi søger
Du er sandsynligvis studerende på 3. eller 4. semester på SDU eller en lignende videregående uddannelse og ønsker at supplere dit studie med relevant erhvervserfaring.
Vi forestiller os, at du:
• Har et godt kendskab til Office-pakken
• Gerne har erfaring med Canva eller andre grafiske værktøjer
• Er stærk i skriftlig og mundtlig kommunikation på dansk og engelsk
• Arbejder struktureret og detaljeorienteret
• Er analytisk og nysgerrig af natur
• Er fleksibel og klar til at tage en ekstra tørn i travle perioder
• Har en positiv energi og bidrager til et godt arbejdsmiljø
Det er en fordel, hvis du har interesse for eller kendskab til AI-værktøjer og er nysgerrig på, hvordan ny teknologi kan understøtte og effektivisere arbejdsgange.
Vil du være en del af GML?
Send din ansøgning og dit eksamensbevis fra ungdomsuddannelsen allerede i dag. Vi behandler ansøgninger løbende.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Partner Susanne Reinert på telefon 21 15 87 81. Vi glæder os til at høre fra dig.