← Alle stillinger

GML HR · Aarhus

Seniorkonsulent til rådgivning og udvikling på sygefraværsområdet

Vil du være med til at nedbringe sygefravær og styrke arbejdspladsers evne til at fastholde medarbejdere i arbejdslivet?\n\nSygefravær og psykisk mistrivsel er blandt de store udfordringer på det danske arbejdsmarked. Derfor søger vi en erfaren seniorkonsulent, der vil være med til at gøre en forskel.\n\nDin primære opgave bliver at skabe værdi og understøtte adfærdsændringer hos ledere, HR, tillidsvalgte og arbejdspladser, både offentlige og private i hele Danmark. Gennem rådgivning, undervisning og udviklingsforløb styrker du deres evne til at forebygge sygefravær og håndtere komplekse fraværssituationer.\n\nOpgaverne spænder fra rådgivning, oplæg og workshops til lederforløb, kompetenceudvikling og længere organisatoriske indsatser. Med base på kontoret i Aarhus løser du opgaver over hele landet med omkring to rejsedage om ugen.\n\nDu har solid erfaring inden for forebyggelse og håndtering af sygefravær og psykisk arbejdsmiljø, er en dygtig facilitator og underviser og har en relevant videregående uddannelse og kørekort.\n\nDu bliver en del af et beskæftigelsesfagligt team med 18 konsulenter hos Cabi, et nationalt videnshus med hovedkontor i Aarhus.\n\nInteresseret? Cabi samarbejder med GML. Kontakt Senior Researcher Linda Kviesgaard på +45 2026 9981. Enhver henvendelse behandles fortroligt.