Qflow · Roskilde
Senior vejingeniør til vej- og anlægsafdelingen
Hos Hartvig Consult arbejder vi med stitunneler, vejanlæg og vejombygninger, byggemodninger, trafiksikkerhedstiltag og letbanestationsforpladser for offentlige og private bygherrer. Projekterne løses i tæt dialog med bygherren og i samarbejde med blandt andre landskabsarkitekter og trafikplanlæggere.
Dine opgaver
• Projektering af vej- og anlægsprojekter
• Projektledelse, byggeledelse og fagtilsyn
• Udarbejdelse af udbuds- og tilbudsmateriale
• Dialog med bygherrer, myndigheder og samarbejdspartnere
Vi forventer, at du
• Har minimum 5 års erfaring fra en lignende stilling
• Har solid erfaring med projektering og styring af anlægsprojekter, dokumenteret gennem referencer
• Har stærk praktisk forståelse for belægnings- og anlægsarbejder
• Arbejder i CAD og MS Office eller tilsvarende
• Taler og skriver flydende dansk
Om dig
Du er kvalitetsbevidst, struktureret og ansvarsfuld. Du arbejder selvstændigt, men trives i samarbejde med andre, og du bevarer overblikket også i travle perioder.
Vi tilbyder
• Alsidige infrastrukturprojekter for offentlige og private bygherrer
• Faglig udvikling og karrieremuligheder
• En uformel organisation med korte beslutningsveje
• Fleksible arbejdsforhold og flexordning
• Konkurrencedygtig løn inkl. pension og sundhedssikring
• Frokostordning, aktiv personaleforening og sociale arrangementer
Om Hartvig Consult
Hartvig Consult er et rådgivende ingeniørfirma, etableret i 1999, med speciale i vej-, kloak- og anlægsprojekter, både nyanlæg og renovering. Vi har udviklet egne værktøjer til projektstyring, som giver vores kunder bedre overblik og høj kvalitet. Vi er ca. 25 medarbejdere og har en solid økonomi. Siden januar 2026 har vi været en del af den nordiske rådgivergruppe Qflow. Vi driver forretningen videre med samme værdier og kultur, men har nu et større fagligt netværk i ryggen.