← Alle stillinger

Norrlyst Koncernen · København

Restaurantchef til BENI - og kommende Operations Manager

BENI er en burgerbar i Carlsberg Byen, skabt i samarbejde mellem Norrlyst Koncernen og Casper Drømme. Vi har haft rygende travlt fra første dag, og nu skal vi vokse. Der er flere restauranter på vej inden for de næste seks måneder, og vi bygger nu den organisation, der skal bære BENI videre.

Derfor søger vi en leder til BENI på Ny Carlsberg Vej, og vi henvender os til to typer profiler.

Ser du dig selv som en restaurantchef, der elsker at stå i spidsen for en travl restaurant, samle et stærkt team og levere til gæsterne hver eneste dag? Så vil vi meget gerne tale med dig.

Har du erfaring fra en højere driftsrolle eller med multi-unit-ledelse, og får du energi af at skabe strukturer og organisationer, søger vi også dig. Vi søger en leder, der kan lede BENI i dag og har lysten og evnerne til at bygge fundamentet for i morgen. Du starter som restaurantchef, og i takt med at nye restauranter åbner, udvikler rollen sig til operations manager.

Som restaurantchef får du ansvar for

• Den samlede drift, fra åbning til luk og fra budget til gæsteoplevelse.

• Ledelse og udvikling af et team på 40, herunder souschefer og skiftledere.

• Rekruttering, onboarding, oplæring og, når det er nødvendigt, afskedigelser.

• Vagtplanlægning, budget, lønprocent, vareforbrug og økonomisk opfølgning.

På vejen mod operations manager

Ud over ansvaret for restauranten bliver du fra start sparringspartner for ledelsen og en del af arbejdet med at udvikle BENIs organisation. Det kan blandt andet være:

• Systemer, standarder og træningsforløb, der gør nye åbninger mulige.

• Udvikling af de ledere, der skal stå i spidsen for de kommende restauranter.

• Planlægning og gennemførelse af åbningerne.

• På sigt ansvaret for driften af flere restauranter.

Vi forestiller os, at du

• Har erfaring som restaurantchef, gerne fra koncepter med højt tempo og stor volumen.

• Er dygtig til at lede, motivere og udvikle mennesker.

• Er struktureret og bevarer overblikket, men tager selv fat på gulvet, når der er travlt.

• Har godt købmandskab og styr på tallene.

• Kan se dig selv vokse med en organisation i udvikling.

Sigter du mod rollen som operations manager, forestiller vi os desuden, at du

• Har erfaring fra en højere driftsrolle eller med ledelse af flere enheder.

• Har opbygget stærke teams og udviklet ledere før.

• Tænker i systemer og strukturer og har lyst til at skabe dem.

• Gerne har været med til at åbne restauranter.

Vi tilbyder

• En fuldtidsstilling som restaurantchef med reel indflydelse fra dag ét.

• Mulighed for at præge BENIs organisation, kultur og koncept, mens vi vokser.

• En tydelig vej mod rollen som operations manager for den rette kandidat.

• Tæt samarbejde med ejerkredsen og et stærkt netværk i Norrlyst Koncernen.

• Løn efter kvalifikationer.

Ansøgning

Lyder det som noget for dig, så søg med dit CV nedenfor, og skriv gerne, om du primært ser dig selv i restaurantchefrollen eller sigter mod rollen som operations manager.

Stillingen er med opstart hurtigst muligt. Ansøgningsfrist den 15. november 2026. Vi holder samtaler løbende, så tøv ikke med at sende din ansøgning.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte CEO Morten Hedegaard på morten@beniburger.dk eller 23 72 03 72.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Skal vi finde et job til dig?