← Alle stillinger

OK A.M.B.A. · Danmark

Kunderådgiver til OK’s Salgs- og kundecenter

Velkommen til OK, du taler med…

Kundeservice er dybt forankret i OK's DNA. Vi betragter os selv som et ambitiøst kundecenter, hvor vi håndterer kunderådgivningen med autenticitet, kvalitet og professionalisme. Vi går ikke på kompromis med vores service. Det betyder, at vi fokuserer på at have kort ventetid for vores kunder og være hurtige til at hjælpe. Du vil have kontakt med mange forskellige mennesker, så du skal kunne håndtere skiftende dialoger og være god til at lytte til kundens behov.

Arbejdsopgaver tæt på kunden

Din primære arbejdsopgave er at hjælpe de kunder, der henvender sig telefonisk med at besvare spørgsmål omkring el, ladepakker, fyringsolie, naturgas, serviceaftaler på oliefyr, naturgasfyr og varmepumper, samt OK-kort.

Derudover vil du også skulle stå for modtagelse af ordrer, ændring af bestillinger, spørgsmål til fakturaer eller andre opgaver, der relaterer sig til den aftale, kunden har med os. Din opgave er også at vurdere og rådgive om, hvilke af OK’s øvrige produkter der vil kunne skabe merværdi for kunden. Vi søger derfor personer, der i høj grad motiveres af salg og salgsmål.

I vores Salgs- og privatkundecenter vægter vi især medarbejdertrivsel, salgsperformance og kundeservice højt.

Vi forventer, at du kan bidrage med:

• Tidligere erfaring med krydssalg enten telefonisk, i butik eller fra opsøgende salg

• Gode samarbejdsevner og konstruktiv tilgang til skiftende udfordringer og opgaver

• Stærke kommunikative evner og at du har talegaverne i orden

• Sparring og vidensdeling, så du sammen med dine kollegaer indfrier vores vækstmål

• En positiv tilgang i en til tider travl og begivenhedsrig hverdag

• Et højt drive og en konstant nysgerrighed på at forstå kundernes behov

Vi tilbyder

• En fast stilling på 30 eller 37 timer om ugen i et af vores ambitiøse teams

• En grundig oplæring i vores produkter

• En plads på vores hovedkontor i Viby J

• En attraktiv lønaftale med bonusordning, pension, sundhedsforsikring og kantineordning

• Et modent, professionelt miljø med et stærkt socialt sammenhold

• Arbejdstider fordelt i vores åbningstid (7-17) og eventuelt én weekendvagt (8-18) hver sjette weekend

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Team Lead, Salg & Kundeservice, Morten Groth tlf. 51389564, Jannie Krogh Madsen tlf. 40767377 eller Marianne Jensen tlf. 40142286.

Vi indkalder løbende samtaler, send derfor din ansøgning snarest muligt.

Skal vi finde et job til dig?