GML HR · Vissenbjerg
Integris Composites A/S - Projektleder
Vil du have en central projektledende rolle i krydsfeltet mellem kunder, salg og produktion i en teknisk virksomhed, hvor kvalitet, struktur og fremdrift er i fokus? Og motiveres du af at bidrage til løsninger, der har et klart formål – nemlig beskyttelse af menneskeliv?
Integris Composites A/S i Vissenbjerg er blandt de absolut førende leverandører af ballistiske løsninger og produkter til beskyttelse af mennesker, køretøjer, skibe og helikoptere til forsvars- og sikkerhedsindustrien og er en del af en international koncern i markant vækst.
I Danmark er organisationen kendetegnet ved høj faglighed, korte beslutningsveje og en flad struktur med tæt samarbejde på tværs af funktioner, og beskæftiger ca. 100 medarbejdere.
Til projektafdelingen, som arbejder tæt med både kunderne og den resterende del af organisationen, søges nu en projektleder, som vil varetage både større og mindre projekter inden for Naval og Vehicle segmenterne.
Om stillingen
Rollen som Project Manager er en hands-on hybridrolle, hvor du ved hjælp af dine både tekniske og kommercielle kompetencer vil få ansvar for at drive projekter i tæt samarbejde med kunder og kolleger fra salg, R&D og produktion og herved sikre leverancer af høj kvalitet i både dokumentation og produkter.
For at understøtte dette får du en grundig introduktion til teknologier og produkter, så du får det bedst mulige afsæt for fremtidig succes. Du vil til at begynde med arbejde på eksisterende projekter i tæt samarbejde med en erfaren projektleder, så du får indblik i produkt- og projekttyper, leverancebehov samt de værktøjer og processer, der skal anvendes.
Rejseaktiviteten afhænger af kundernes behov, messer og besøg på lokationer. Der forventes ca. 30–40 rejsedage om året (internationalt), typisk planlagt i perioder på 5–10 dage.
Som projektleder og som en del af teamet vil du:
• blive en del af en højt specialiseret organisation, der arbejder med letvægtskomposit løsninger og projekter af varierende omfang og varighed
• planlægge og levere internationale projekter af høj kvalitet inden for Naval og Vehicle segmenterne samt sikre, at kundernes projektkrav implementeres og leveres som forventet
• samarbejde med interne og eksterne interessenter om de bedste løsninger gennem AQAP2110-processen og interne arbejdsstrømme, herunder feasibility-møder
• deltage i salgsmøder og messer for at understøtte salgskolleger på det tekniske område, herunder rådgivning og sparring med kunder om produkt- og ballistikløsninger
• foretage kritisk gennemgang af tegninger samt udarbejde specifikationer og projektomfang
• håndtere data i Excel i forbindelse med udarbejdelse af BOM/styklister på baggrund af datapakker
• sikre høj kvalitet i dokumentationen ved overdragelse til produktion
Kompetencer og viden
Din uddannelse eller erfaringsmæssige baggrund ses gerne værende inden for det maskintekniske, komposit eller lignende. Det afgørende er, at du har erfaring fra en lignende teknisk funderet rolle i en produktionsvirksomhed, gerne med kundetilpassede løsninger i en international kontekst. For at få succes i rollen er det vigtigt, at du er nysgerrig og lærevillig, da der venter en stejl og spændende læringskurve med løbende faglige udfordringer. Du behersker dansk og engelsk i skrift og tale, og tyskkundskaber er en fordel, men ikke et krav. Du er vant til at arbejde i Excel.
• Solid teknisk forståelse (mekanisk og/eller komposit eller anden relevant materialekendskab)
• Minimum 3-5 års erfaring med hands-on projektledelse, fra forespørgsel, kalkulationer og salg til faktisk projekt
• Erfaring med teknisk salg/salgsstøtte fra produktionsvirksomhed
• Erfaring med AQAP2110 er en fordel, men ikke et krav
• Erfaring med udarbejdelse af dokumentation til produktion er en fordel
• Erfaring med SolidWorks eller andre CAD-programmer
Bemærk: Du skal kunne fremvise ren straffeattest og gyldigt kørekort for at komme i betragtning til stillingen, som også kræver PET / FE-godkendelse.
Integris Composites tilbyder
Hos Integris Composites bliver du en del af en organisation, hvor der ikke er langt fra tanke til handling. Arbejdskulturen er præget af ansvar, ordentlighed og samarbejde, og der lægges stor vægt på, at viden deles, og opgaver løses i fællesskab.
Virksomheden befinder sig i en stærk vækstfase, og du får en alsidig hverdag i et teknisk og internationalt miljø, hvor initiativ værdsættes, og hvor du får mulighed for løbende at udvikle både dine opgaver og dit ansvar.
Interesseret?
Integris Composites samarbejder med GML A/S om denne rekruttering. Du er velkommen til at kontakte Senior Researcher Linda Kviesgaard på lk@gml-hr.dk for at høre mere om stillingen. Enhver henvendelse behandles fortroligt.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning og dit CV. Ansøgninger behandles løbende.
Klik på ”Søg stillingen” for at sende din ansøgning.