← Alle stillinger

Forsia · København SV

Forsikringsrådgiver til Forsia Forsikring A/S i København

Er du ambitiøs og engageret omkring rådgivning og salg? Har du erfaring med den gode kundedialog – du evner at få kunden til at lytte? Og du ved, at salg ikke handler om at snakke højest – men om at skabe den helt rigtige relation.

Så kan det meget vel være dig, vi søger til denne spændende stilling i en virksomhed i stor vækst.

Din nye hverdag

Som Forsikringsrådgiver bliver du ansvarlig for dit eget budget og din egen stil. Du ringer ud til kunder, og du tager imod indgående kald. Du rådgiver, sælger og lukker aftaler. Du giver kunderne fleksibilitet, tryghed og enkelhed – du er ansvarlig for kunden hele vejen.Du behøver ikke kende forskel på kasko og ansvar (endnu). Det lærer vi dig!

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

• At rådgive og sælge forsikringer til private kunder. (Psst, vi har rigtig mange varme leads!)

• At lukke salg med god energi og ægte tillid.

• At følge op på tilbud og sikre en tryg kundeoplevelse hele vejen.

• At håndtere alt omkring dine kunder: tilbud, opsigelse, taksatorbestilling m.v.

Teamet

Du bliver en del af et team på 11 engagerede kollegaer, hvor samarbejde, sparring og fællesskab er en naturlig del af hverdagen. Vi vægter den daglige tilstedeværelse højt, fordi vi tror på, at de bedste resultater skabes, når vi er sammen og kan støtte hinanden i opgaverne. I teamet gør hver enkelt en stor forskel, og derfor sætter vi pris på stabilitet, ansvarlighed og lysten til at bidrage til et stærkt kollegialt fællesskab.

Din profil

Du motiveres af at skabe gode resultater og af at kunne se en tydelig sammenhæng mellem din egen indsats og dine resultater. Du trives i en målrettet hverdag, hvor ambitioner, engagement og vedholdenhed gør en forskel.

I dialogen med kunderne er du imødekommende, nærværende og tillidsvækkende. Du formår at lytte til kundens behov, stille de rigtige spørgsmål og omsætte dialogen til relevante løsninger, der skaber værdi for kunden og sikrer den rette dækning.

Vi ser gerne, at du har en finansiel uddannelse, fx inden for forsikring, men vi hører også rigtigt gerne fra dig, hvis du har valgt en anden uddannelse. Erfaring fra branchen er en fordel, men ikke et krav. Det er din erfaring og personlighed, vi vægter i jobbet.

Man kan sige om dig at du:

• Har erfaring med salg, fx fra callcenter, detailhandel eller en lignende.

• Arbejder målrettet og trives med klare målsætninger og KPI’er.

• Har et stærkt drive og tager ansvar for dine egne resultater.

• Er åben over for feedback og ser det som en naturlig del af din udvikling.

• Er nysgerrig, lærevillig og motiveret for både personlig og faglig udvikling.

• Ønsker at arbejde med indgående og udgående kontakt til vores nuværende og potentielle kunder.

Vi tilbyder

Du bliver en del af en vækstvirksomhed, hvor vi tror på fællesskabet. Hver dag gør vi os umage for at give ”lidt ekstra” – både overfor vores kunder og samarbejdspartnere, men også overfor hinanden som kollegaer – fordi vi tror på, at det er i fællesskabet og i samspillet med hinanden, at vi finder de bedste løsninger.

Hos os får du ikke bare et job; du får rammerne til at bringe hele dit potentiale i spil:

• Et stærkt fællesskab med gode kollegaer i kundecenteret i København – vi glæder os til at arbejde sammen med dig!

• Vi har vindermentalitet og masser af energi og begejstring.

• Grundig oplæring – både internt og via Forsikringsakademiet i Rungsted.

• Faste arbejdstider (08.30-16:10, én aftenvagt til 18.00/uge – og fri kl. 14.00 om fredagen, ingen weekendarbejde).

• Frokostordning og morgenmad om fredagen.

• Attraktive vilkår, herunder pensionsordning, sundheds- og tandforsikring.

Bliv en del af teamet

Send os dit CV ved at klikke på ”Søg stillingen”. Vi afvikler samtaler løbende og lukker opslaget når vi har fundet den rette kandidat.

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Salgschef, Saleh Mughrabi på tlf. 29 21 31 12 eller på mail SHM@forsia.dk

Vi glæder os til at høre fra dig!