← Alle stillinger

AL Sydbank · Aabenraa

Forretningskonsulent

Vi tilbyder dig et spændende og udviklende job, hvor du får en bred berøringsflade i organisationen – og mulighed for at præge både processer og it-løsninger i en afdeling, hvor faglighed og samarbejde går hånd i hånd.

I vores afdeling er vi ansvarlige for bankens kreditsystemer og for at supportere rådgiverne i korrekt og effektiv brug heraf. En af vores kerneopgaver er at dykke ned i driftsproblemer, analysere dem, beskrive dem klart og fejlmelde dem – så vi hurtigt kan få systemerne tilbage på sporet.

Afdelingen spiller også en nøglerolle i samarbejdet med bankens centrale områder, hvor vi bidrager med tekniske kreditafklaringer, der skaber værdi og sikrer kvalitet i beslutningsgrundlaget.

I rollen som Forretningskonsulent får du en central placering mellem bankens rådgivere og udviklingsafdelingerne, hvor du kommer til at beskrive behov til løsninger og sikre, at kreditsystemerne understøtter rådgivernes daglige arbejde.

Om stillingen

Jobbet består af både hotline-support og udvikling og der er mulighed for på sigt at tilpasse vægtningen af opgaver med afsæt i dine kompetencer. Du får mulighed for at præge både den daglige drift, men også udviklingen af bankens produkter og systemer. Dine input og indsigt bliver en vigtig del af den løbende forbedring og innovation, der skaber værdi for både kolleger og kunder.

Sammen med fem engagerede forretningskonsulenter bliver du en vigtig brik i et team, der glæder sig til at få dig med på holdet. Vi har et tæt og tillidsfuldt samarbejde, hvor sparring og vidensdeling er en naturlig del af hverdagen – og hvor vi løfter i flok.

Fra dag ét sørger vi for, at du får en god start. Du bliver mødt med åbne arme og får et struktureret introduktionsforløb, der giver dig både overblik og indsigt, så du hurtigt føler dig hjemme og godt klædt på til rollen.

Afdelingen er en del af Kredit Forretningsudvikling, hvor du vil få 15 dygtige kollegaer, som varetager opgaver inden for forretnings- og systemudvikling, samt support af bankens kreditsystemer.

Dine nøgleopgaver vil være:

• Deltage i den løbende udvikling og optimering af bankens kreditsystemer

• Deltage i kreditmæssige afklaringer i forbindelse med udvikling af systemer og produkter

• Vejlede bankens rådgivere om brugen af systemer relateret til kredit

• Løse driftsproblemer sammen med Bankdata og bankens IT-afdeling

• implementering af systemforbedringer

• Udvikle og ajourføre kreditrelaterede dokumenter i samarbejde med bankens juridiske afdeling

Om dig

Du har en solid bankfaglig baggrund og kendskab til bankens kreditsystemer. I din fremtidige rolle er det vigtigt, at du kan navigere rundt i komplekse systemer og forstå de faglige sammenhænge, der ligger bag.

Derudover er det en klar fordel, hvis du også,

• er god til at kommunikere på skrift

• er god til at afslutte opgaver hurtigt og effektivt

• trives med at stille de gode spørgsmål og tage imod faglige input

• har smil i stemmen og lyst til at hjælpe vores rådgiverkolleger

• motiveres af at undersøge fejl i komplekse sammenhænge

• trives med at have en bred kontaktflade

• bidrager til fællesskabet med et godt humør

Bliv en del af noget nyt

AL Sydbank er blandt Danmarks største banker med hovedsæde i Aabenraa. Vores mål er at skabe økonomisk tryghed og udvikling – for kunder, lokalsamfund og hinanden. Hos os bliver du en del af et fællesskab med mere end 4.000 kolleger i Danmark og Nordtyskland. Vi tror på, at stærke relationer skaber de bedste resultater, og derfor bygger vi vores kultur på samarbejde, korte beslutningsveje, høj faglighed og et fælles fokus på at gøre tingene effektivt og ordentligt

AL Sydbank skal være mere for flere gennem relationer, engagerede medarbejdere og aktivt samfundsansvar. Det gør vi ved at være en nærværende og ansvarlig bank med en stærk fælles kultur, der kan mærkes blandt medarbejderne.

I AL Sydbank får du en arbejdsplads hvor engagementet er højt og udviklingsmulighederne gode (faglig- og personlig udvikling). Det styrker både arbejdsglæden og evnen til at levere stærke resultater.

• Et stærkt og hjælpsomt team – og adgang til specialister, når du har brug for sparring

• Kompetenceudvikling, kurser og gode karrieremuligheder

• En attraktiv pensionsordning, ekstra ferieuge, omsorgsdage, sundheds- og tandforsikring.

Spørgsmål

Vil du vide mere om jobbet, dine muligheder og vores forventninger til dig, er du velkommen til at kontakte teamleder Malene Toft Thornhal på tlf. 24492796.