Landau Headhunting · Furesø
Financial Controller – til international koncern i vækst!
Vil du være med til at udvikle finansfunktionen i en international koncern i hastig vækst? Har du lyst til at arbejde med månedsluk, årsrapport og procesoptimering – og til at bruge AI og digitalisering til at gøre rapporteringen hurtigere og bedre? Drives du af at levere høj kvalitet og følge opgaverne til dørs, også når det går stærkt?
Så er det muligvis dig, vi leder efter som ny Financial Controller til NTI i Værløse!
Om NTI
NTI er en af verdens førende virksomheder med stærke kompetencer inden for udvikling af egen software, udbud af specialiserede kurser samt rådgivning inden for Computer Aided Design. Virksomheden vokser gennem både organisk udvikling og en aktiv opkøbsstrategi og er i dag repræsenteret i 14 europæiske lande samt Brasilien med mere end 1.000 medarbejdere globalt.
NTI er en succesfuld, kapitalfondsejet IT-virksomhed med fokus på et godt arbejdsmiljø og et stærkt kollegialt sammenhold. NTI kombinerer fordelene ved en dynamisk og vækstorienteret virksomhed med den stabilitet, der følger af et solidt økonomisk fundament, som går helt tilbage til etableringen i 1945.
Som totalleverandør af løsninger til industri- og byggebranchen bygger NTI på mange års erfaring og en klar ambition om at være førende på markedet. Medarbejderne er virksomhedens største styrke, og NTI værdsætter derfor både faglige og menneskelige værdier højt. I Danmark har NTI 250 medarbejdere fordelt på lokationer i Vejle, Aarhus, København og Værløse.
Til NTI søger vi nu en Financial Controller, som vil være med til at sikre velfungerende finansielle processer samt høj kvalitet og effektivitet i rapporteringen.
Du bliver en del af NTI’s danske og islandske Finance-team med reference til Head of Finance for NTI A/S og NTI ehf. Teamet har fokus på at etablere og udvikle solide processer for måneds- og årsrapportering, procesoptimering samt finansiel sparring med ledelsen.
Om jobbet
Koncernens hastige vækst har medført et øget behov for strømlinede rapporteringsprocesser og opfølgning på finansielle data. Som Financial Controller bliver du sammen med dine kollegaer ansvarlig for at sikre, at opgaverne udføres inden for deadline og i høj kvalitet.
Dine primære arbejdsopgaver bliver:
• månedsluk og rapportering
• udarbejdelse af årsrapport og skat
• kvalitetssikring og kontrol af finansielle data
• finansiel integration af opkøbte selskaber
• moms og øvrige skatteforhold, herunder dokumentation og compliance
• procesoptimering gennem brug af AI, hvor det giver mening
• generel digitalisering af processer, eksempelvis til hurtigere månedsrapportering
• diverse ad hoc-opgaver.
Om dig
NTI søger en virkelig dygtig ekspert, der er god til at fordybe sig i opgaverne, men som samtidig trives med proaktiv kommunikation. Du er kendetegnet ved dit høje faglige niveau og ved at være meget omgængelig, effektiv, serviceminded og løsningsorienteret, og du trives i en hverdag, hvor du ikke keder dig, men har rigelige opgaver at se til.
Du drives af at levere høj kvalitet i opgaveløsningen og følger altid opgaverne til dørs med fokus på deadline. Du arbejder struktureret, er i stand til at træffe selvstændige beslutninger og har et godt overblik – også når det går stærkt. NTI lægger desuden stor vægt på din vedholdenhed og dit fokus på detaljer.
Som kollega bidrager du med godt humør til NTI’s åbne og uformelle arbejdsmiljø.
Du har:
• en relevant uddannelsesbaggrund inden for regnskab/økonomi, såsom HD(R), cand.merc.aud. eller lignende
• minimum 3 års erfaring fra en lignende stilling i en international virksomhed eller fra revision
• solid regnskabsmæssig forståelse og analytiske evner
• gode IT-kundskaber, er superbruger af Excel og bruger AI i din hverdag
• flydende dansk og engelsk i både skrift og tale.
Det er en fordel, hvis du har erfaring med Business Central som ERP-system, men det er ikke et krav.
Du tilbydes
NTI tilbyder en plads i en voksende global organisation, hvor du har mulighed for at sætte præg på udviklingen af finansfunktionen. Der er fokus på udvikling af dine faglige og personlige kompetencer, og du får et åbent og uformelt arbejdsmiljø, hvor du samarbejder tæt med kompetente og engagerede kollegaer.
Du får desuden:
• afvekslende og udfordrende opgaver, bl.a. som følge af NTI’s hastige vækst og opkøbsstrategi
• en lønpakke, der kontinuerligt matcher dine kvalifikationer
• en god sundhedsforsikring
• en virkelig god frokostordning.
Interesseret?
Kan du se dig selv som Financial Controller i en international koncern i vækst? Så glæder vi os til at høre fra dig.
Send gerne din ansøgning og dit CV hurtigst muligt ved at klikke på ansøgningsknappen. Ansøgningsfristen er hurtigst muligt, og ansøgninger behandles løbende.
Landau Headhunting varetager rekrutteringsprocessen på vegne af NTI. Har du spørgsmål til stillingen eller ønsker du at høre mere om mulighederne, er du velkommen til at kontakte Headhunter & Partner Martin Nielsen fra Landau Headhunting på telefon +45 81 22 81 80.
NTI ansætter gerne, så snart den helt rigtige nye kollega er fundet. Derfor afholder vi samtaler løbende og forbeholder os retten til at indkalde relevante kandidater, inden ansøgningsfristen udløber – så send din ansøgning hurtigst muligt.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Læs mere om NTI på www.nti-group.com.