AniCura · Danmark
Dyrlæge til akut- og hospitalsteam
Vi søger endnu en dyrlæge til vores hospitals- og akut-team
Da vi er i fortsat vækst, søger vi en ny kollega til vores hospitals- og akut team. Arbejdsopgaverne er meget varierede og omfatter konsultationer samt modtagelse af patienter, der er henvist med akutte problemer. Derudover er man en del af det team, der undersøger og behandler vores indlagte patienter, herunder både medicinske patienter, traumepatienter og indlagte kirurgiske patienter. Teamet består p.t. af 6 dyrlæger, heraf bl. a. 1 diplomat i intern medicin, en master i intern medicin og en masterstuderende i akutmedicin. Der arbejdes naturligvis tæt sammen med andre fagområder som oftalmologi, onkologi, kardiologi, neurologi, dermatologi, billeddiagnostik og kirurgi. De fysiske rammer er et ca. 2000 m2 nybygget dyrehospital med alle tænkelige hjælpemidler, herunder fuldt in-house laboratorium og MRI- og CT-scanner.
Vi søger en kollega, der er fagligt engageret især inden for det medicinske og som enten har dokumenteret efteruddannelse eller er interesseret i på sigt at tage f.eks. en master/et certifikat i intern medicin/akutmedicin. Da vi er et stort hus med mange kolleger, og meget kontakt med både klienter og henvisende dyrlæger, er gode samarbejds- og kommunikationsevner en forudsætning.
Anicura Aarhus Dyrehospital er landets første rene akut- og henvisnings-hospital og vi varetager derfor ikke forebyggende behandlinger som f.eks. vaccinationer og heller ikke neutralisationer og tandbehandlinger. Vores patienter er primært syge dyr, der enten er henvist som akutte patienter eller henviste til specialundersøgelse/-behandling.
Da hospitalet er åbent 24-7, 365 dage om året må man forvente at indgå i almindelig vagtrotation, der dog er ret begrænset.
Vi er 60 kolleger og har en hyggelig og familiær omgangstone, hvor vi vægter det sociale og fællesskabet højt. Vel vidende at vi tilbringer en meget stor del af livet på arbejde har vi vedvarende fokus på work/life-balance og det psykiske såvel som det fysiske arbejdsmiljø. Vi er p.t. 18 dyrlæger, de fleste med et fagligt speciale, 26 sygeplejersker, heraf mange fag-VSPer, 12 VSP-elever, 1 sterilassistent, 1 dyrepasser samt 1 administrationsmedarbejder og naturligvis vores hospitalschef. Ud over dette beskæftiger vi 8 eksterne vagtdyrlæger og 10 eksterne vagt-VSPer