Alm. Brand Group · København
Digital Business Owner
Vil du være med til at forretningsudvikle og drive Alm. Brand Groups vigtigste digitale kundeoplevelser?
I Digital Channels søger vi en Digital Business Owner, som kan omsætte forretningsbehov, kundeindsigter og digitale muligheder til konkrete resultater.
Om jobbet
Du får ansvar for at identificere nye muligheder, drive digitale initiativer og sikre, at vores kundevendte digitale løsninger løbende udvikler sig i takt med kundernes behov og forretningens ambitioner. Samtidig følger du performance tæt og tager ejerskab for løbende optimeringer og forbedringer.
Rollen er kommercielt forankret og kræver, at du trives i krydsfeltet mellem kunder, forretning og teknologi.
Du bliver en del af Digital Channels, hvor vores ansvar er at drive og udvikle Alm Brand Groups digitale salgs- og selvbetjeningsløsninger. Du får stor indflydelse på prioriteringer og udviklingsretning og bliver en del af vores team af Digitale Business Owners, der samlet arbejder målrettet med at skabe værdi for både kunder og forretningen gennem digitale løsninger.
Dit ansvar
• Følge performance og KPI'er samt identificere muligheder for optimering
• Eje og drive roadmap for udvalgte digitale områder
• Omsætte kundeindsigter og forretningsbehov til konkrete forbedringer
• Drive tværgående initiativer fra idé til implementering og gevinstrealisering
• Sikre fremdrift på tværs af forretning, teknologi og øvrige stakeholders
• Sikre håndtering og opfølgning på fejl, udfordringer og forbedringsbehov i samarbejde med relevante teams
• Udarbejde business cases og beslutningsoplæg for nye initiativer
Om dig
Den rette profil har et stærkt kommercielt mindset og erfaring med at skabe resultater gennem digitale løsninger, kundeoplevelser og tværgående samarbejde.
Vi forestiller os, at du:
• Har erfaring med digital forretningsudvikling, digitale produkter og e-commerce
• Er stærk til at identificere muligheder og omsætte dem til konkrete løsninger
• Har erfaring med at drive initiativer på tværs af mange interessenter
• Arbejder datadrevet og motiveres af at skabe målbare forbedringer
• Er en stærk kommunikator, som kan bygge bro mellem forretning og teknologi
Vi tilbyder
Din nye arbejdsplads bliver Alm. Brand Groups hovedsæde på Midtermolen i København, hvor du bliver en del af et fagligt stærkt miljø med stor samarbejdsflade på tværs af organisationen.
Vi tilbyder attraktive ansættelsesvilkår, fleksible arbejdsformer og gode muligheder for både faglig og personlig udvikling.
Ansøgning
Send din ansøgning og dit CV senest den 1.11.2026.
Vi afholder første samtaler løbende. Anden runde samtaler forventes afholdt i uge 46 og indebærer case, personlighedsanalyse og logisk test.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Christian Eilersen på telefon 30 37 75 89.
Vi ser frem til at høre fra dig.
Til dig, der søger hos os
Du er velkommen til at bruge AI, når du søger hos os. Det vigtigste for os er, at vi stadig kan mærke dig – dine refleksioner og din motivation.
I vores rekrutteringsproces er der mennesker hele vejen. Vi bruger ikke AI til at screene eller vurdere ansøgninger.
Alle ansøgninger behandles naturligvis fortroligt. Vi opfordrer alle – uanset alder, køn, baggrund, handicap eller oprindelse – til at søge stillingen.
Alm. Brand Group er en af Danmarks største forsikringsselskaber, og omfatter både Alm. Brand, Codan, Privatsikring og Erhvervssikring. Vi er over 2000 medarbejdere, der arbejder for at sikre og forsikre vores flere end 800.000 kunder. Vores fundament er fokus på kunden, høj arbejdsglæde og vores værdisæt: Vi er ambitiøse, Vi er ordentlige, Vi udviser tillid. Læs mere om Alm. Brand Group på almbrandgroup.com. Følg os på LinkedIn: Alm. Brand Group.