Det Faglige Hus Forsikringsagentur · Esbjerg
Forsikringsrådgiver til Det Faglige Hus Forsikringsagentur A/S
Er du passioneret omkring rådgivning og salg? Har du erfaring med den gode kundedialog – du evner at få kunden til at lytte? Og du ved, at salg ikke handler om at snakke højest – men om at skabe den helt rigtige relation.
Så kan det meget vel være dig, vi søger til denne spændende stilling med masser af udviklingsmuligheder.
Din nye hverdag
Som Forsikringsrådgiver bliver du ansvarlig for dit eget budget, dine egne kunder – og din egen stil. Du ringer ud til kunder, og du tager imod indgående kald. Du rådgiver, sælger og lukker aftaler. Du giver kunderne fleksibilitet, tryghed og enkelhed – du er ansvarlig for kunden hele vejen.Du behøver ikke kende forskel på kasko og ansvar (endnu). Det lærer vi dig!
Du vil referere til Agenturchef ved Det Faglige Hus Forsikringsagentur A/S, og arbejdsstedet vil være på kontoret i Esbjerg, hvor resten af teamet sidder.
Dine primære arbejdsopgaver vil være:
• At rådgive og sælge forsikringer til private kunder – primært ved at ringe ud til leads!
• At lukke salg med god energi og ægte tillid.
• At følge op på tilbud og sikre en tryg kundeoplevelse hele vejen.
• At håndtere alt omkring dine kunder: tilbud, opsigelse, taksatorbestilling m.v.
Teamet
Du bliver en del af et mindre team på omkring 10 engagerede kollegaer, hvor samarbejde, sparring og fællesskab er en naturlig del af hverdagen. Vi vægter den daglige tilstedeværelse højt, fordi vi tror på, at de bedste resultater skabes, når vi er sammen og kan støtte hinanden i opgaverne. I et lille team gør hver enkelt en stor forskel, og derfor sætter vi pris på stabilitet, ansvarlighed og lysten til at bidrage til et stærkt kollegialt fællesskab.
Din profil
Vi søger en resultatorienteret salgsprofil. Du motiveres derfor af at nå dine egne mål, men du ved også, at det er teamets samlede succes, der tæller. Du er kvalitetsbevidst og arbejder seriøst med dine kunder.
Vi ser gerne, at du har en finansiel uddannelse, fx inden for forsikring, men vi hører også rigtigt gerne fra dig, hvis du har en anden uddannelse. Det er din erfaring og personlighed, vi vægter i jobbet.
Man kan sige om dig at du:
• Har erfaring med salg – på telefonen, i butik eller face-to-face.
• Er klar på solo-resultater og fælles sejre.
• Har et stort salgsdrive, gennemslagskraft og flair for salg.
• Tager ejerskab og ansvar i kundedialogen.
• Er positiv, nysgerrig og motiveres af at lære nyt.
Vi tilbyder
Du bliver en del af en vækstvirksomhed, hvor vi i den grad tror på fællesskabet. Hver dag gør vi os umage for at give ”lidt ekstra” – både overfor vores kunder og samarbejdspartnere, men også overfor hinanden som kollegaer – fordi vi tror på, at det er i fællesskabet og i samspillet med hinanden, at vi finder de bedste løsninger.
Hos os får du ikke bare et job; du får rammerne til at bringe hele dit potentiale i spil:
• Et stærkt fællesskab med gode kollegaer i kundecenteret i Esbjerg – vi glæder os til at arbejde sammen med dig!
• Vi har vindermentalitet og masser af energi og begejstring.
• Grundig oplæring – både internt og via Forsikringsakademiet i Rungsted.
• Faste arbejdstider (08.30-16:10, én aftenvagt til 18.00/uge – og fri kl. 14.00 om fredagen, ingen weekendarbejde).
• Frokostordning og morgenmad om fredagen.
• Attraktive vilkår, herunder pensionsordning, sundheds- og tandforsikring.
Bliv en del af teamet
Send os dit CV ved at klikke på ”Søg stillingen”. Vi afvikler samtaler løbende og lukker opslaget når vi har fundet den rette kandidat.
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Agenturchef, Lone Eskerod på 73 43 64 21 eller les@detfagligehusforsikring.dk
Vi glæder os til at høre fra dig!